Hans Lorenzen

Født i 1862 i Stubbæk kom til Ballum sogn i 1884 som andenlærer ved Bådsbøl skole. Fra 1890-1909 førstelærer ved samme skole, hvorefter han blev afskediget af den preussiske stat på grund af sit stærke danske sindelag.
Hans Lorenzen virkede fra 1909 og til sin død i 1956 som landmand. Hans Lorenzen var medlem af amtsrådet, medlem af sognerådet, stifter og bestyrer af Ballum Sparekasse, næstformand for Den Nordslesvigske Afholdsforening m.m. (R1).

Hansigne Lorenzen

Født i 1870, datter af førstelærer Jens Andersen Jenssen, Bådsbøl skole, blev i 1890 gift med Hans Lorenzen. I ægteskabet kom 5 børn.
I 1905 debuterede hun som forfatterinde under pseudonymet Sven Tange med bogen "Der kæmper et folk". Senere fulgte en række romaner og digtsamlinger, der alle stærkt bidrog til at hævde dansk sprog og kultur syd for Kongeåen i udlændinghedstidens sidste svære år. Hendes sidste bog "Di gammel Søkaptejner", er folkelivsbilleder på rim i vestslesvigsk folkemål (1945).
Hansigne Lorenzen arbejdede på at redde prikkebreve og kniplinger fra at gå til Berlin i tiden før 1920 samt på, med støtte fra kvindekredse i Danmark, at genoplive "De Tønderske kniplinger". Gennem et monopol, "Det Tønderske kniplingsdepot" med dronning Alexandrine som protektor, søgte hun hjælp fra egnens kniplersker at genskabe et kunsthåndværk. For sit arbejde modtog hun den kongelige belønningsmedalje i guld med krone.
I 1952 døde Hansigne Lorenzen.

Lorenzens gård

Er bygget omkring 1870 af Hans Nicolajsen i en traditionel stil, der bryder med sognets almindelig byggemåde. Gården blev erhvervet af Hans og Hansigne i 1920.
Stuehuset, der er i to etager, indeholder i stueetagens sydside 6 stuer på række. Æ pissel, der traditionelt findes i enhver vesteregns gård, er møbleret med sønderjyske 1700-tals kister, skabe m.m. samt udstyret med fajancer fra Holland og England. Den røde stue, der indeholder portrætter bl.a. af Hans og Hansigne Lorenzen, er møbleret i Christian 8.-stil.
Den gule stue, havestuen, forbinder huset med gårdens store have. Stuen indeholder malerier med motiver fra egnen (bl.a. af Carl Tønder).
Dannebrogsstuen, dagligstuen, indeholder bl.a. kongebilleder og minder fra tiden før 1920.
Den blå stue fungerer som spisestue.
På første sal forefindes kniplestue og almuestue. Kniplestuen fungerede som skolestue for knipleelever, der var optaget på et af Cathrine Lorentzens kniplekurser. Stuen benyttes som udstillingslokale for legatets kniplingssamling.
Almuestuen gengiver et originalt miljø fra Rømø med alkover, bilæggerovn, slagbænk m.m.

Cathrine Lorenzen

Født 1903 i Ballum, erhvervede gennem sin mors arbejde med kniplingssagen og studier i hele
Europa en stor viden om kniplingen og dens historie.
I 1926 traf Cathrine Lorentzen forberedelser til en egentlig undervisning i det gamle kunsthåndværk. I 1927 startede Cathrine Lorentzen undervisning af elever, bl.a. oprettedes det første af flere tre måneders kniplingskurser på Kunstindustrimuseet i København. I 1929 oprettedes Tønder Knipleskole i Tønder, Østergade 15. I årene herefter fulgte en lang række kurser på tønderegnen og udover landet. I 1940 flyttedes Tønder Knipleskole til Richtsens hus i Vestergade, Tønder. Efter krigen i 1945 flyttedes knipleskolen til Lorenzens gård i Ballum.
I 1956 overtog Cathrine Lorenzen gården, som hun ved sin død i 1971 testamenterede til sine søskende og et legat.
Siden 1971 har familien åbnet knipleskolen og hjemmet for offentligheden hver juli måned. Hvert forår og efterår holdes weekendkursus i Tønderknipling på gården.

Tønderkniplingens historie

Kan ikke skrives i få ord. Fra det 16. til det 20. århundrede er der kniplet tøndersk i vor hjemstavn. I Lorenzens gård er der en meget stor samling efter Cathrine Lorenzen. Ikke kun prøver, men kraver, huer, brudeslør, dækketøj og sengeudstyr tilhørende slægten udstilles.
Ikke mindst vil redskaberne: Knipleskrinene med de gamle stokke, den ægte belgiske hørtråd. Brede pergamentprikkebreve m.m. fængsle den kniplingskyndige.
Et smukt prøvestykke af den knipling, som sønderjyske kvinder i genforeningsåret skænkede dronning Alexandrine og som senere smykkede dronning Margrethes brudedragt.

Det store hjerte.